Der findes øjeblikke i livet, hvor vi bliver ramt på steder i os, vi slet ikke vidste fandtes.
Hvor hjertet føles tungt, kroppen er træt, og tankerne bliver ved med at køre i ring.
Det kan komme efter et brud, et tab, en usund relation, eller efter en periode, hvor du har båret mere, end et menneske burde bære alene.
I sådan en tid hjælper gode råd sjældent.
Måske har du prøvet at “tage dig sammen”, “komme videre”, “lade det ligge” eller “bare slippe det”.
Måske har du sagt til dig selv, at du burde være stærkere. Måske har du følt, ingen rigtig forstår, det du går igennem. Og du føler dig alene med oplevelserne og konsekvenserne.
Men indre smerte forsvinder ikke af at blive gemt væk.
Du behøver ikke forklare dig, forsvare dig eller præstere noget.
Du må være stille.
Du må være træt.
Du må være ked af det.
Jeg møder dig lige dér, hvor du er.
Heling begynder ikke med svar.
Den begynder med at blive set.
Kærligst Tina.
Book gratis introsamtale: studevej@gmail.com eller på 20296903

