Højtider og mærkedage er for nogle svær, man bliver mindet om dem man savner og har kær.
Julen er hjerternes fest, også for dig selvom dit hjerte brast.
Julen forbindes oftest med gaver, hygge og være sammen, alt er fryd og gammen.
Det er okay hvis du savner noget eller ‘en, og nu kun har et minde.
Sorg og ked af det hed, er oftest et udtryk for kærlighed.
Nogen sir tiden læger alle sår. Minderne de vil blive. Gem dem så de aldrig forgår.
Midt i det svære,
er det svært at tage ved lære.
Gode råd og velmenende ord,
kan bare ikke rigtig tages ind og hjælper ikke spor.
At se lyset når det er slukket,
at se op når hovedet er dukket.
Alt føles tungt og trist,
bekymringer dukker op hist og pist.
Midt i det svære,
duer ofte kun kærlighed, omsorg og det nære.
Stress er så håbløst en tilstand,
den går over min forstand.
Måske handler den om at have været stærk for længe,
ja en hel marathon i forpligtelser, krav, forventninger, hensynsbetændelse, gøre andre glade, give af sig-selv igen og igen. Fyld selv på du ved det sikkert inderst inde.
Dit nervesystem skriger på fred og ro
hvordan får jeg det? hvad skal jeg tro.
Måske et bål, natur, dyrene eller en gåtur
åh gud er der noget som duer.
Måske lære at sige nej, måske gå sin vej.
Måske et nyt frø og håb så,
skifte spor, se på hvordan du end lå.
Det er dine drømme og valg,
lad dig ikke være til salg.
Kom tilbage i din krop,
det kan være en vej til at stressen vil stop.
Råb, kontrol og en hård tone er en smerte,
Især mod din børns mor og kæreste.
Mange trusler huskes endnu,
Specielt truslen om advokat, bruge sygdom mod mig og gøre mig uegnet som mor, slog mit hjerte itu.
Følelsen af uduelighed, skyld, skam og ængstelse,
alt det som holder en nede og fængslede.
12 kg var tabt,
belastningsdepressionen havde sin magt.
Søvnløs, angstanfald og fortvivelse,
følelsen af håbløshed og være i helvede.
Indså at måtte væk,
uden børnene, intet hjem og lidt tøj i en sæk.
inde i det dybe stille bo
begynder der at være en indre ro.
Finder kærlighed til livet,
der tages intet for givet.
Begynder at forstå hvad der skete
ting er faldet på plads og ser det.
Ser styrke og sårbarhed
anderkender det, og favner det i en uendelighed.
Sorg har mange ansigter,
og har den overhovedet nogen mening og hvad er dens hensigter.
Miste en kær, et dyr, sorg over et brud,
sorg over sygdom, sorg over noget mistet,
noget som ikke blev. Dit hjerte er bristet.
Sorg kan føles tung og trist,
en tåre i øjenkrogen hist og pist.
Ensomhed hvad er det for en størrelse, jeg kan godt blive trist og ked..ikke den fedeste følelse. Det er ligesom ingen forstår, de giver et smil, et råd og går. Men min ensomhed den stadig består. Følelsen at være alene, og kan det vare længe? Jeg ser mig til højre og venstre, ser på de andre og hvad de gør og mestre. Tænker jeg må opgive, lade mig overgive. Overgive sig til ensomheden, se på den og spørge..er det nu også sandheden?
